Røveri mod KeyShop i Vestergade

En 39-årig mand fra Asnæs blev i går anholdt og sigtet for røveri mod nøglebaren KeyShop i Vestergade.

Klokken 14.58 fik politiet en anmeldelse om, at der kort forinden var blevet begået røveri mod forretningen. Ved at true med en kniv, havde røveren fået udleveret kontanter, hvorefter han var gik fra stedet.

Et vidne holdt dog øje med gerningsmanden og havde samtidig kontakt med politiet, som få minutter senere kunne anholde den 39-årige mand for røveriet.

Skriv et svar