19-årig forsøgt voldtaget i Regstrup

En 19-årig kvinde blev sent i aftes forsøgt voldtaget da hun var på vej hjem fra toget.

Den 19-årige kvinde var steget af toget i Regstrup og gik hjemad, da hun på gergårdsvej blev passet op af en mand, som hun mente havde fulgt hende fra toget.

Manden tog fat i hende og rev i hendes tøj, så bukserne gik itu. Han bad kvinden være stille, men hun råbte op, og forsøgte at slå og sparke sig fri. I det samme blev en bil startet i nærheden, og det fik tilsyneladende manden til at opgive sit forehavende. Han skubbede kvinden mod jorden og forsvandt i ukendt retning.

Gerningsmanden beskrives som værende 20-35 år gamel, etnisk dansk, 180-185 cm høj og muskuløs. Han var iført sort hættetrøje med noget hvidt på ærmerne.

Lokalpolitiet i Holbæk vil gerne høre fra vidner, der har oplysninger i sagen. Måske har nogen, der var med toget til Regstrup mod Roskilde set personerne, der steg af toget i Regstrup. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar