Brand fyldte opgang med sort røg
30, december 2009 19:23 // Rolf Larsen // Nyheder
opgangen fik en del røg- og sodskader som følge af branden. Foto: Rolf Larsen.
Der var sandsynligvis tale om en påsat brand, da der onsdag aften var ild i en barnevogn i opgangen til Agervang nr. 14.
Hele opgangen blev fyldt med en sort, tyk, røg.
Holbæk Brandvæsen blev klokken 18.30 sendt til stedet og brandfolkene fik hurtigt slukket ilden og opgangen blev udluftet.
Barnevognen udbrændte og der skete en del sod og røgskader i opgangen, som følge af branden.




