Ung holbækker begik hærværk i Lejre

En 19-årig mand fra Holbæk blev i nat anholdt og sigtet for tyveriforsøg og hærværk i Lejre.

Klokken 00.28 fik politiet en anmeldelse om, at der var forsøgt indbrud i en blomsterforretning på Lejre Station. En dør til forretningen var blevet brudt op, men intet var stjålet.

På stationen kunne en politipatrulje dog konstatere, at en billetmaskine, en knallert og to lysstoftrør var blevet udsat for hærværk.

Klokken 00.47 anholdt politiet en 19-årig mand fra Holbæk, en 17-årig fra København og en 15-årig fra Tølløse, der alle sigtet for tyveriforsøg og hærværk.

De anholdte blev løsladt ud på morgenstunden efter afhøring, hvor de blev afhentet af deres forældre på politistationen.

Skriv et svar