19. april 2024

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk

En “hjælpsom” mand stjal i går en taske fra 83-årig kvinde på Holbæk Station.

Tyveriet fandt sted omkring kl. 10.30, da hun var på vej ind i toget med en kuffert i den ene hånd og et net med blandt andet hendes taske i den anden.

En mand insisterde på at hjælpe kvinden med hendes kuffert, men hun afslog hans hjælp. Da hun kom ind i toget opdagede hun, at tasken var væk fra nettet.

Den “hjælpsomme mand” beskrives som: 40-50 år gammel, mørk i huden og med mørkt/sort hår. Han talte dårligt dansk. Han var sammen med en anden mand, der beskrives som værende dansk, yngre end “den hjælpsomme mand”, højere og lysere i huden.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner til epsioden eller andre, der har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.