Kørte galt da han ville undvige rådyr

En 43-årig mand fra Holbæk kørte kort før klokken fire i morges galt på Holbækmotorvejen ved Roskilde.

Den 43-årige kom kørende ad Holbækmotorvejen i en varebil, da tre rådyr løb ud foran ham. Da han undveg, mistede han herredømmet over bilen, som ramte et autoværn.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 43-årige ikke kom til skade.

Skriv et svar