Hærværk: fire biler fik smadret ruder

Politiet hører gerne fra vidner til hærværk mod biler lørdag aften.

Kl. 22.37 fik politiet en anmeldelse om at nogen havde smidt en mursten gennem bagruden og en siderude på en grå Suzuki personbil, som stod på Absalongvej. Også en anden bil, der stod på vejen havde fået knust bagruden.

Et par minutter efter fik politiet endnu en anmeldelse, denne gang var hærværket gået ud over en grå Peugoet, som stod på Marievej. Bilen havde fået knust bagruden.

Ikke langt derfra, på Bent Gruppesvej, var hærværket gået ud over endnu en personbil.

Politiet formoder, at der er tale om samme gerningsmænd og Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner, som kan fortælle noget om gernigsmændene. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar