Lystfisker reddet ved Orø

En større redningsaktion blev i aftes sat igang, for at redde en tysk turist ved Orø. Det skriver Netavisen Sjælland.

Tyskeren var gået ud i fjorden for at fiske, men var ved 20.30-tiden blevet fanget af højvandet.

Politi, Falck og Søværnets Operative Kommando blev alarmeret og en helikopter blev sammen med søværnets Frømandskorps sendt til assistance. Helikopteren kunne dog hurtigt aflyses igen, da det lykkedes en båd fra Falck at lokalisere manden ca. 50 meter fra kysten og få ham ombord.

Den forkomne lystfisker blev sejlet i land og med ambulance kørt til Holbæk Sygehus.

Skriv et svar