19. april 2024

Politiet blev i går eftermiddag kaldt ud til Kvickly i Slotscentret, hvor personalet havde afsløret en 37-årig mand fra Nykøbing Sj. i butikstyveri.

Manden havde stjålet 6 deodoranter til en samlet værdi af 191,70 kr.

Politiet valgte at undersøge hans bil og bopæl nærmere og begge steder fandt politiet ting, som man nu vil undersøge nærmere for at fastslå om de stammer fra tyveri.

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvad der blev fundet hos manden.