Diffus mand på genbrugspladsen

I går eftermiddag blev politiet kaldt ud til genbrugspladsen på Spånebæk, hvor en 80-årig mand virkede meget diffus.

Den 80-årige havde sat sig ind på bagsædet af sin bil, for at køre fra stedet. Men uden pedaler og rat er det ikke nemt, at køre væk.

Andre på pladsen valgte at tilkalde politiet, der kunne konstatere, at den ældre mand var ædru og ikke virkede dement, men derimod meget diffus, muligt som følge af dehydrering eller lignende.

Politiet sørgede for, at den ældre mand blev anbragt på bagsæddet af politibilen og kørt til skadestuen til nærmere undersøgelse.

Skriv et svar