28. marts 2024

Holbæk bys indbyggertal bliver fordoblet under landsstævnet, hvilket uden tvivl vil give en række trafikale problemer.

En række veje i midtbyen er spærret af eller ensrettet under landsstævnet.

Det dejer sig om følgende veje:

Ahlgade, Smedelundsgade, Labæk og Markedspladsen
Fra torsdag den 2. juli kl. 12.00 – mandag den 6. juli kl. 12.00
Varetransport er tilladt kl. 09.00 – 11.00

Havnevej
Fra kl. 16.30 – 04.00 alle dage mellem torsdag den 2. juli og søndag den 5. juli

Carl Reffsvej mellem Borgmester N.E. Hansensvej og Carl Reffsvej 4 (dog ikke for bybusser) samt Kasernevej for ind- og udkørsel ved Carl Reffsvej.
Fra onsdag den 1. juli kl. 07.00 til mandag den 6. juli kl.12.00

Isefjords Allé bliver ensrettet mod vest, Strandstræde mod syd og Ydervang mod nord

Gratis busser til alle
Der er tilgengæld sørget for gratis busser til alle, så det alligevel er muligt at komme rundt og se alle de spændende aktiviteter og opvisninger.

Der er indsat tre ekstre landsstævnebusser, som alle kan benytte. Busserne stopper i vid udstrækning ved de ordinære stoppesteder, og der er tre landstævnelinier, som kører både i bymidten og til henholdsvis Tuse og Bredetved, Tølløse og Stenhus og Nr. Jernløse og havnen.

Også de almindelige bybusser kører under landsstævnet, og her kan du også køre gratis med.

– Vi synes, det er en rigtig god idé, når presset på den kollektive trafik er så stort, og vi vil kunne undgå billetteringsproblemer, forklarer Trafik- og køreplanlægger i Trafikselskabet Movia, Jens Birch-Jakobsen.

Der er gratis kørsel i zonerne 10,11,12,13,14,15 og 16.