Bookmark and Share

Højskolesang på landsstævnet

1, juli 2009   //   Rolf Larsen   //   Landsstævne 2009

‘Hovedet på Kroppen’ er overskriften på aktiviterne i Højskolernes Telt på Markedspladsen. Aktiviterne i teltet, supplerer de fysiske udfordringer som landsstævnet ellers byder på.

Klokken 10, hver dag under landsstævnet, er der fællessang og fortælling, hvor forskellige inviterede folk fra højskoleverdenen og omegn introducerer og spiller op til morgensang.

Det hele afsluttes med MEGA-FÆLLESSANG lørdag aften. Under ledelse af Sigrid Diness synger flere af Holbæks kor for, når højskolernes landsstævneprogram slutter lørdag. Her samles byens borgere og stævnedeltagere i ét stort, syngende fællesskab, hvor ord og toner fra nogle af højskolesangbogens kendte sange vil løftes op over lindetræerne på Markedspladsen og klinge ud i sommeraftenen.

Copyright © 2010 Holbaekonline.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden forudgående aftale.

Readers Comments (0)