Stort presseopbud til Landsstævnet

landsstaevne09-300pxHolbæk får besøg af cirka 180 presse- og mediepersoner fra nær og fjern, når landsstævnet løber af stablen den 2. til 5. juli.
Der er stor medieinteresse for Landstævne 2009 i Holbæk, og flere af de mange presse- og mediepersoner kommer langvejs fra. Blandt andet fra Flensborg, Morsø, Lolland-Falster og Bornholm. Og pressefolkene repræsenterer både landsdækkende, regionale og lokale medier.¨

Landsstævnet på tv
Landsstævne 2009, der er en af Danmarks største idrætsbegivenheder, er oplagt at vise på tv. Og halvdelen af de cirka 180 presse- og mediepersoner kommer da også fra et tv-medie. Alene DR stiller med knap 30 ”mand” til at dække den store begivenhed og sender fra stævnet alle fire dage. Dertil kommer, at P4
Sjælland sender ni medarbejdere til lave radio.

I Holbæk Kommune er der stor glæde over den kommende mediedækning af landsstævnet:
– Vi ser i kommunen frem til at byde de mange presse- og mediepersoner velkommen til landsstævnet og håber de vil nyde opholdet, så der kommer en masse positiv omtale ud af det, siger Claus Westergaard, der er kommunikationschef i Holbæk Kommune.

Skriv et svar