Holbæk er klar til det store rykind

landsstaevne09-300pxDer er blevet arbejdet på højtryk i den seneste tid, for at få Holbæk gjort klar til det store rykind af Landsstævne deltagere og tilskuere.

Der ventes godt 20.000 deltagere og dertil omkring 10.000 tilskuere i de fire dage landsstævnet varer.

Der er blevet sat skilte op, bygget tribuner og det nye Landsstævne stadion er blevet gjort klar til både deltagere og tilskuere. Der er blevet lavet midlertidige campingpladser, så de mange mennesker har et sted at sove og så er der alle de ting, som foregår ‘bagved’ og som ikke umiddelbart kan ses.

Men når Landsstævnet åbner officielt på torsdag, vil også alle de – ellers usynlige – forberedelser blive synlige, når infrastruktur, underholdning og logistik går op i en højere enhed, forhåbentlig uden for mange problemer.

Skriv et svar