SIFs klubhus nedbrændt

Kort før klokken to i nat, blev Holbæk Brandvæsen kaldt ud til en brand på Borgmestergårdsvej. Anmelderen kunne ikke helt stadfæste hvor røgen kom fra, men da brandfolkene kom frem viste det sig, at det var SIF’s klubhus ved hallen, som stod i flammer.

Brandfolk angreb branden fra flere sider, men først ud på morgenen var ilden slukket.

Ifølge politiet var der tegn på indbrud i klubhuset og det formodes derfor, at branden var påsat. Teknikere skal nu undersøge brandstedet nærmere for at fastlå den endelige brandårsag.

Skriv et svar