29. marts 2024

31 personer blev anholdt i forbindelse med torsdagens kamp mellem Nordvest FC og FC København på Holbæk Stadion.

Politiet var mødt talstærkt op til kampen og 24 af anholdelserne var såkaldte præventive anholdelser, der skulle forhindre yderligere ballade med de pågældende personer.

De øvrige anholdte er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, overtrædelse af fyrværkeriloven samt for trusler mod politiet og fornærmelig tilate.

Politiet oplyser, at hovedparten af de anholdte var fra Holbæk eller nærliggende kommuner.

Alle anholdte blev løsladt sidst på aftenen – længe efter kampen var afsluttet.

Midt- og Vestsjællands Politi roser de to klubbers eksterne vagter, der var en gode til at samarbejde med politiet om at løse aftenens opgave.