Sur smiley og bøder til Jernbanehotellet

Fødevarekontrollen uddelte to bøder og en sur smiley under et kontrolbesøg den 18. februar på Jernbanehotellet.

Kontrollen havde ingen anmærkninger til hverken håndteringen af fødevarer, hygiejnen, køleskabstemperaturer, vedligeholdelsen eller opbevaringen af øl og sodavand.

Tilgengæld blev det konstateret, at Jernbanehotellet ikke havde fulgt en indskærpelse fra et tidligere besøg om virksomhedens egenkontrol. Virksomheden kunne ifølge Fødevarekontrollenikke fremvise et egenkontrolprogram eller dokumentation. Det kostede en bøde på 7.500 kroner.

Stik imod reglerne, hang kontrolrapporten ikke ved indgangen, men i barområdet. Også det var blevet indskærpet ved et tidligere besøg og kostede en bøde på 2.000 kroner.

Skriv et svar