Bil kørte fra uheld

En 39-årig kvindelig bilist, blev mandag formiddag påkørt i siden på Ahlgade.

Kvinden kom kørende ad Ahlgade, da en modkørende, stærkt slingrende, sølvgrå Golf ramte ind i siden på kvindens sorte Honda personbil.

Forskærmen og døren blev ridset.

Den slingrende Golf standsede ikke og var hurtigt ude af syne.

Lokalpolitiet i Holbæk vil meget gerne høre fra vidner til uheldet. Ring på 114 eller 46351448.

Skriv et svar