Voldsomt røveri mod Lidl

Voldsomt væbnet røveri mod Lidl. Foto: Freelancefotografen.dk
Voldsomt væbnet røveri mod Lidl. Foto: Freelancefotografen.dk
Klokken 20.30 torsdag aften, begik to maskerede mænd et voldsomt røveri mod Lidl i Holbæk.

Røverne havde formentlig ventet på at personalet ville åbne bagdøren, hvorefter de trængte ind i baglokalet.

Her blev en mandlig ansat sparket i maven og med en pistol truet ned på gulvet, hvor han fik hænder bundet på ryggen.

Da mere personale kom til, blev de også tvunget ned på gulvet og blev bundet på hænderne.

Butikchefen blev gennet ud i baglokalet, hvor han under trusler med en kniv, blev truet til at åbne skabet med penge.

Pengene blev puttet i en medbragt rygsæk, hvorefter de stak af fra stedet.

Røverne talte gebrokkent engelsk og hvad der antages at være et mellemøstigt sprog.

Gerningsmændene beskrives som:

A: mand, 170 cm høj, alm. af bygning, 18-20 år, anden etnisk herkomst end dansk, iført halstørklæde med hvide tern, sort hue og adidasbenklæder med hvide striber, medbragte en sort rygsæk – truede med en kniv.

B: mand, 170 cm høj, alm. af bygning, 18-20 år, anden etnisk herkomst end dansk, idørt sort hættetrøte med en hvid kongekrone på brystet som motiv, mørke cowboybenklæder, hvide sko – truede med en lille sort mat pistol og størrelse svarende til politiets tjenestepistol.

B havde under røveriet en meget aggressiv adfærd mod personalet i forretningen.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner til røveriet – henvendelse på tlf. 114 eller 46351448

Skriv et svar