28. marts 2024

Brand i lejlighed på Munkholmvej nr. 33. Foto: Rolf Larsen
Brand i lejlighed på Munkholmvej nr. 33.
Foto: Rolf Larsen
Beboerne måtte evakueres, da der udbrød brand i en beboelsesejendom på Munkholmvej nr. 33.

Falck Holbæk blev sendt ud til branden, da alarmen indløb kl. 18.40.

Beboerne blev evakueret til en nærliggende slagterbutik, hvor de opholdt sig mens brandfolkene slukkede ilden.

En mand blev iført en røgmaske og hjulpet ud i det fri af to røgdykkere.

Der var ingen hjemme i den stuelejlighed, hvor branden brød ud.

Både akutlægen og en ambulance var sendt til stedet, men kom heldigvis ikke i brug, da ingen kom noget til ved branden.