Indbrudstyv slog 81-årig med kosteskaft

Fredag formiddag udviklede et indbrud på Østervang sig til et røveri, da en indbrudstyv slog en 81-årig kvinde med et kosteskaft.

Tyven, en ca. 30-årig mand, blev overrasket af den 81-årige og en 19-årig kvinde. Den 81-årige forsøgte at stoppe tyven ved hjælp af et kosteskaft, men gerningsmanden fik fat i skaftet og slog den 81-årige, så hun faldt omkuld.

Gerningsmanden flygtede fra stedet i retning mod Mellemvang.

Gerningsmanden beskrives som ca. 30 år, 170 cm høj, kort lyst hår og misbrugertype. Han var iført mørkeblå sweater med hvid skrift og lyse jeans.

Lokalpolitiet i Holbæk efterforsker sagen og vil gerne høre fra vidner eller andre, der har oplysninger til sagen. Ring på tlf. 114 eller 46351448.

One thought on “Indbrudstyv slog 81-årig med kosteskaft

Skriv et svar