Indsat fundet død i sin celle i Holbæk arrest

En indsat i arresten i Holbæk blev tirsdag aften fundet død i sin celle.

Den indsatte, en 33-årig mand Kalundborg, var blevet anholdt tirsdag morgen efter et indbrud på Friheden.

Politiet satte også manden i forbindelse med flere andre indbrud samt med et røveri mandag mod Shelltanken på Holbækvej i Jyderup.

Den 33-årige blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Men klokken 21.20 tirsdag aften blev den 33-årige mand fundet død i sin celle. I følge Midt- og Vestsjællands Politi havde manden taget sit eget liv.

Skriv et svar