Knallert påkørte personbil

En 15-årig knallertkører blev lettere kvæstet, da han onsdag formiddag kørte ind i en personbil.

Den 15-årige kom kørende ad et stisystem i området omkring Havrevej med en kammerat som passager. Da de passerede Kløverstien påkørte de en personbil, ført af en 74-årig mand.

Knallertkøreren blev lettere kvæstet, mens hans passager og bilisten slap uskadt fra uheldet.

Der skete skade på både knallerten og bilen.

Skriv et svar